”At være volontør har ændret meget for mig. Det har sat billeder på en del af verden, som man ikke kan se som turist eller i fjernsynet”.

Michael. 24 år. Volontør.

Fortæl kort om dig selv, hvor du var volontør, og hvad du lavede:

Jeg hedder Michael Hansen, og jeg rejste 6 måneder som volontør via Impact i 2012. Jeg arbejdede for Manos Extendidas, som er en kirke i Tegucigalpa, der er ledet af amerikaneren Alvin Anderson. Kirken stræber efter at hjælpe folk på gaden og unge i bandemiljøet. Jeg arbejdede bl.a. på et offentligt børnehjem for børn fra 0-12 år, et drengehjem med drenge fra 12-18 år og i et ungdomsfængsel med drenge ca. 12-18 år.

Hvad var din største oplevelse?

En af de største oplevelser, jeg havde, var helt til sidst på opholdet. På drengehjemmet, som hed 21 de Octubre, var der en helt masse drenge, der alle sammen troede, at de blev hentet af deres forældre i næste uge. Det skete dog sjældent! De fleste var også blevet sat der af deres forældre, fordi de ikke kunne styre dem derhjemme. Mange var involveret i bandemiljøet, og andre var sat der pga. småkriminelle ting. De fleste var nemme at komme til at snakke med, man er selvfølgelig lidt interessant, når man er ung, hvid og godt vil spille noget fodbold med dem. Men nogle få som fx Juliano, virkede nærmest irriteret på os. Forståeligt nok, da der indimellem kommer teams fra USA, der kommer ind og er der en eftermiddag og så tager væk igen. Så hvorfor skulle to hvide drenge være bedre?! Da mig og Mathias (min rejsemakker) var blevet ved med at komme igen og igen i løbet af et halvt år, var jeg ved at sige farvel til dem alle sammen, og da jeg kom til Juliano som den sidste, gav han mig et kram og sagde: ”gracias por todo”. Tak for alt! Vi havde vist ham, at vi godt gad ham. Det var det hele værd!

Hvad bidrog du til via din indsats?

Noget af det mig og Mathias bidrog til på Manos Extendidas – udover at være på de offentlige institutioner og vise børn og teenagere, at de er noget værd – var at hjælpe Alvin med nogle af alle de ærinder, han skulle nå i løbet af en dag. Han er en meget travlt mand, og alle ringer til ham for at få hjælp eller vejledning. En anden ting kunne være, når der var teams fra USA, Canada eller Danmark. Dem kørte vi indimellem rundt til forskellige steder, eller eksempelvis hjalp dem med at bygge et hus, de havde doneret. Listen ved Alvin var lang, da der ikke var én uge, der lignede den anden.

Hvad har dit ophold lært dig?

Tålmodighed! Det er en af de ting, jeg har lært som volontør. Herhjemme går alt hurtigt, og hvis man ikke lærer at have tålmodighed og sommetider tage tingene, som de kommer, bliver det svært at være i Honduras.

Hvordan har dit syn på fattigdom ændret sig?

Før jeg kom til Honduras, havde jeg nok et noget abstrakt billede af fattigdom. ”Hvis bare den økonomiske skævvridning i verden kunne ændres, ville alt være bedre!” Sådan tænker jeg ikke nødvendigvis nu. Jeg har set, hvor usandsynlig lang tid det tager at ændre tilværelsen for bare én person, der eksempelvis bor på gaden. Her er det ikke kun flere penge, der skal til. Det er hele personens tankegang. Efter at have set Alvin arbejde med sådanne folk, er det gået op for mig, at det er kærlighed og tålmodighed, der er de bedste redskaber. At være volontør har ændret meget for mig. Det har sat billeder på en del af verden, som man ikke kan se som turist eller i fjernsynet. I Honduras fandt jeg ud af, at jeg hverken kan eller skal finde en løsning på alle verdens problemer. Selv ikke Alvin, der har viet sit liv til at hjælpe andre kan det, men han kører på, lige meget hvor sort det ser ud! For mig er det blevet nemmere at tage tingene, som de kommer og have tålmodighed!

Ønsker du også at blive volontør, så tjek http://www.viva.dk/impact/ og  Vivas Facebook side