Home Frivilligt arbejde

Frivilligt arbejde

Hvad er frivilligt arbejde?

Som navnet siger, er et af alternativerne i sabbatåret at lave frivilligt arbejde. Dette kan både gøres i Danmark og udlandet, og destinationerne i udlandet er mange! Som frivillig arbejder du for en organisation, og alt efter hvilken organisation du rejser med, kan du vælge at komme i arbejde inden for præcis dét område, der interessere dig. Der er mulighed for alt fra sundhed og natur til journalistik, virksomhed og sport. Den mest kendte og almindelige form for frivilligt arbejde er nok humanitært arbejde, hvor du rejser til et u-land og hjælper fattige på forskellige måder.

Selvom nogle af ovenstående opgaver lyder, som om de kræver kvalifikationer, er det bestemt muligt at finde organisationer, som ikke kræver, at du har nogle kvalifikationer (se nederst på siden). Den vigtigste kvalifikation er oftest sproget. Der er gode muligheder for at kombinere dit frivillige arbejde med f.eks. oplevelsesrejser, hvor det både handler om at gøre en forskel og om at opleve en anden del af verden, en anden natur og kultur.

Hvor lang tid du arbejder som frivillig, kan du stort set bestemme selv: der er muligheder fra 2 uger og op til omkring 12 måneder. Prisen på de forskellige ophold varierer utrolig meget, og den afhænger naturligvis af, hvor lang tid du rejser, hvor du rejser hen i verden for at arbejde, samt den organisation du arbejder for. Hvis du ønsker at rejse uden at betale noget for rejsen, kan du komme af sted som Volontør med EU-tilskud. Dette kan du læse mere om, hvis du klikker på linket ”EU-volontør” ude til venstre.

Hvorfor vælger man at arbejde frivilligt?

At bruge sit sabbatår på at arbejde frivilligt giver rigtig meget personligt. At kunne give noget af sig selv til et godt formål og måske gøre en forskel for andre mennesker, der f.eks. har det svært er noget man tager med sig videre i livet, og som man uden tvivl lærer meget af. Ligesom alle de andre ting, man kan foretage sig i sit sabbatår, er frivilligt arbejde en rejse, både personligt og geografisk, som man aldrig glemmer og som helt sikkert er en fantastisk oplevelse.

Fordele ved at arbejde frivilligt:

Der er mange fordele ved at tage ud og arbejde som frivillig i sit sabbatår. Først og fremmest er fordelen selvfølgelig den store oplevelse du får med dig, og de kvalifikationer, du får med dig fra et ophold som frivillig samtidig med bevidstheden om at du gør en kæmpe forskel i f.eks. andre menneskers liv.

Derudover, alt efter hvilken slags frivilligt arbejde du vælger at beskæftige dig med, kan dette skrives på CV’et og er en stor fordel, da mange virksomheder ser positivt på arbejdserfaring og frivilligt arbejde.

En anden og væsentlig fordel ved denne måde at tilbringe sit sabbatår på er prisen. I langt de fleste tilfælde vil prisen for disse rejser være forholdsvis billigere end mange af de andre muligheder for sabbatåret. Det er dog kun, hvis man kan få tilskud fra f.eks. EU eller legater, at man kan gøre rejsen nærmest helt gratis.

Organisationer, der arrangerer projekter for frivillige har ofte så mange projekter i gang, at du kan komme af sted præcis, når det passer dig, og til det land der passer dig.

Ulemper ved frivilligt arbejde:

Hvis man gerne vil bruge en del af sit sabbatår på at rejse verden rundt, er frivilligt arbejde nok ikke det rette valg. Du får oplevet en del af en kultur, men da du ofte er tilknyttet et bestemt sted i forbindelse med arbejdet, er det svært at rejse langt væk.

Derudover er det ikke alle, der har lyst til at arbejde frivilligt uden at få penge for det.

Før du rejser ud og laver frivilligt arbejde:

Som på alle andre ture, specielt de længerevarende, er det selvfølgelig rigtig vigtigt, at der er styr på tingene. Sørg derfor for inden du rejser af sted mod dit nye arbejde, at tjekke op på, om tingene er som de skal være: er der nogen, der hjælper dig i gang, når du er kommet frem? Hvad skal du selv stå for? Hvilke udgifter er inkluderet i prisen og hvilke er ikke?

Før du overhovedet bestemmer dig for en rejseorganisation er det selvfølgelig også vigtigt, at du sørger for, at det er en organisation, der har erfaring, som du har tillid til og som kan hjælpe dig, hvis der opstår problemer under din rejse.

Læs her om Janne, der arbejdede frivilligt på Zanzibar, Afrika.

Læs her om Jeppe, der arbejdede frivilligt på en Summer Camp for børn i USA. 

Hjemmesider til dig der gerne vil arbejde frivilligt:

http://www.projects-abroad.dk – Projects Abroad er en international organisation, som sender frivillige ud fra hele verden til 30 forskellige u-lande verden over. Der er ingen faste afrejsedatoer og man kan rejse fra to uger og opefter.

http://www.globalcontact.dk/ – Global Contact er Mellemfolkeligt Samvirkes frivilligprogram, som sender frivillige ud til 25 forskellige ulande

https://www.noedhjaelp.dk/go-global/ – Udbyder volontørrejser på 2-3 måneder, to gange om året til Malawi, Kirgisistan og Nepal.

http://www.zanzibar-hojskolen.dk/ – For dig som gerne vil kombinere højskole i udlandet med rejse & frivilligt arbejde.

http://www.viva.dk/impact

http://www.adventuredk.dk

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here