Home Sabbatår Job – Arbejde i Danmark

Sabbatår Job – Arbejde i Danmark

Hvad vil det sige at arbejde i Danmark i sit sabbatår?

De fleste ved nok godt, hvad arbejde i Danmark betyder. En normal arbejdsuge i Danmark er 37 timer, men det er muligt at få både flere men i høj grad også færre timer. Alt efter hvilken stilling, man får, kan man have en almindelig arbejdsuge fra 8.00-15.30 mandag til fredag, eller have en uge, hvor timerne er spredt ud over weekenden også. Man må på forhånd gøre op med sig selv, hvad man har lyst til på den front. Som ung og højest sandsynlig ufaglært er mængden af forskellige job ikke særlig stor, da kvalifikationerne og tidligere erfaringer ikke er særlig høje. Men der er dog meget forskellige muligheder: man kan f.eks. blive pædagogmedhjælper, blive salgs – eller kasseassistent, piccolo/piccoline, lærervikar osv..

Hvorfor vælger man at arbejde i Danmark i sit sabbatår?

Nogle vælger at tage et sabbatår, hvor de kun arbejder, i stedet for at rejse, for at tjene en masse penge. Dette er nok den mest oplagte årsag til at bruge sit sabbatår på at arbejde i Danmark. Pengene, som man tjener i løbet af året, bruges i mange tilfælde på at flytte hjemmefra, således at man har en god økonomi, når man f.eks. skal starte på en videregående uddannelse.

Fordele ved at arbejde i Danmark i sit sabbatår:

Som nævnt ovenfor er én af fordelene ved at tage et sabbatår, hvor man arbejder i Danmark, at man efter dette år, har tjent rigtig mange penge, som man kan spare op og f.eks. bruge i forbindelse med at flytte hjemme fra.

Derudover kan dette også give en masse erfaring, som man tage med sig senere i livet, både hvad angår arbejdsmarkedet, løn, kollegaer osv.

At tage et år, hvor man arbejder hjælper også på CV’et. Her kan man jo skrive en lang arbejdsperiode på, som giver et godt udgangspunkt, når man senere skal ud og søge et job.

Ulemper ved at arbejde i Danmark i sit sabbatår:

En af ulemperne ved at tage et sabbatår, hvor man arbejder, er, at man ikke kommer ud og rejse. Det er netopdét at rejse, som mange forbinder sabbatåret med, og hvis man skal spare penge op, kan det ikke blive til de store udenlandsrejser.

Som ung og ufaglært kan det være svært at få de mest interessante job, og nogen vil nok også synes, at dét at skulle sidde i kassen i et supermarked i et år kunne gå hen og blive kedeligt og ensformigt.

Husk dette, når du vælger at arbejde i dit sabbatår:

Det er vigtigt, hvis man har bestemt sig for at bruge et sabbatår på at arbejde, at man starter med at søge i rigtig god tid! Når først alle studenter mv. bliver færdige, bliver udbuddet af arbejdskraft meget stort, og især hvis man ønsker sig et specielt job, er det vigtigt at man begynder at søge, før man begynder sit sabbatår.

For at få et job er det derudover vigtigt, at man skriver en god ansøgning. Man kan f.eks. spørge sine forældre eller venner, som har søgt job tidligere, om de ikke vil hjælpe én, for det kan godt være svært at skrive gode jobansøgninger.

Når du så har fået et job, så husk at få styr på kontrakt, herunder løn, samt dine ”skatteforhold”.

 

Hjemmesider:

Jobindex er en jobportal på nettet, hvor man kan lede efter job:

http://www.jobindex.dk/

På SKAT’s hjemmeside er det bl.a. muligt at se sin årsopgørelse og sin forskudsopgørelse:

http://tastselv.skat.dk/

 

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here