Home Backpacking

Backpacking

Hvad er Backpacking?

”Backpack” betyder på dansk rygsæk, og backpacking vil sige at rejse med rygsæk. Backpacking er nok den rejseform, som er allermest forbundet med sabbatår: man pakker sin rygsæk og rejser derhen, hvor fantasien, pengene og lysten bærer én.

Backpacking er en af de rejseformer, som giver allermest frihed, både på godt og ondt. Der er ikke nogen grænser for hvor i verden, man kan rejse hen eller hvor lang tid, man vil være af sted (udover pengepungens størrelse, selvfølgelig). Selvom de fleste nok forbinder backpacking med noget meget spontant, er der bestemt også muligheder for dem, som ikke lige synes at de bare har lyst til at satse og springe på det første og bedste fly væk.

Der findes nemlig rejsebureauer, der kan hjælpe med at arrangere noget af turen på forhånd, og også stå for noget af det praktiske i forbindelse med rejsen. Dette koster dog. Hvad angår prisen på en backpacker-tur, er det stort set umuligt at sige. Der er mange faktorer, der er med til at afgøre, hvad det koster: længde, landene, man rejser til, hvad man foretager sig, stederne, man bor osv. osv.

Hvorfor vælger man at blive backpacker?

Backpacking er for mange den største og bedste mulighed for at udleve rejsetrangen. Dét, at man kan tilrettelægge turen stort set, som man har lyst til, er klart et af de mest tiltalende aspekter ved sådan en tur. Samtidig giver backpacking også stor mulighed for at udvikle sig mentalt, da man ift. mange af de andre rejseformer ikke har nogen at falde tilbage på, hvis der f.eks. sker noget uventet. Spændingen og udfordringenved en sådan tur er nok også en af hovedårsagerne til, hvorfor så mange vælger denne slags rejse.

Backpacke alene eller med en ven?

Denne her rejseform ligger op til både det ene og det andet, og valget afhænger fuldstændig af, hvad man selv synes. Vil man gerne rejse uden at skulle gå på kompromis, og for at udfordre sig selv mht. sprog og kommunikation, vælger man at rejse alene.

Synes man derimod, at det lyder alt for skræmmende
at skulle møde hele verden alene uden nogen støtte og har man en god ven/veninde, som gerne vil det samme som én selv, rejser man med en eller flere rejsekammerater. Hvis man ikke kan blive helt enige om, hvad man gerne vil, kan man jo blot planlægge noget af turen sammen, og så gå hver til sidst på et tidspunkt. Nogle steder på nettet er det også muligt at forsøge at finde en rejsepartner, som man ikke kender, men som gerne vil de samme steder hen, som en selv.

Det er dog ofte overhovedet ikke et problem at rejse alene, da man møder mange andre unge, som er ude og rejse. Mange vælger at rejse et stykke af vejen med nogen, de har mødt på deres tur.

Fordele ved at rejse ud som backpacker:

Som nævnt et par gange før, må den største fordel ved backpacking være de enorme muligheder og friheder, der ligger i denne rejseform. Mange tænker at når man har muligheden for at rejse jorden rundt kun med fantasien som begrænsning, så er det noget, der er værd at gøre.

Ulemper ved at rejse ud som backpacker:

Hvad der er for nogen er positivt, er for andre negativt. For nogle mennesker kan tanken om at skulle rejse helt på egen hånd i lande, der minder meget lidt om Danmark være meget skræmmende.

Pakkeliste til dig, der skal ud at backpacke:

Hvis du har brug for at se hvad du skal tage med i din backpack, når du skal ud at rejse, kan du læse vores pakkeliste lige her.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here