Interview med Iben, der arbejdede frivilligt med hajbevaring i Fiji

Fortæl kort om dig selv, hvor du var volontør, og hvad du lavede:

Bula Vinaka! Jeg hedder Iben og i 2014 arbejdede jeg i fire måneder som frivillig på Projects Abroads hajbevaringsprojekt i Fiji. Sammen med cirka 20 andre frivillige fra hele verden indsamlede jeg data for forsker gennem vores inspektions-dyk, hvor vi optalte de hajer, rokker og skildpadder vi så på vores dyk. Vi noterede information om arter, størrelse og køn ned. En del af feltarbejdet gik desuden ud på, at sætte langliner op i de fijianske floder, for at indfange små tyrehajer og hammerhajer og tage DNA-prøver og sætte en chip i dem. Det betyder, at hajernes bevægelsesmønstre med tiden kan afdækkes.

Projektet har stor fokus på miljøbevaring, og derfor indsamlede vi sammen med lokale fra øen plastikflasker fra strande og skove, som vi så genbrugte til at så mangrovefrø i, som vi efterfølgende plantede i naturen.

Derudover var jeg med ude på skoler og landsbyer, hvor vi legede hajlege med de fijianske børn, fortalte fakta om hajer og mangrover og i landsbyerne blev vi som frivillige budt velkommen i de traditionsrige kava-ceremonier.


Hvad var din største oplevelse?

Min største oplevelse som frivillig på hajbevaringsprojektet var uden tvivl mit første hajdyk. Hajdykket på Shark Reef er et dyk, hvor man som dykker får lov at opleve alt fra de mindre hajer som hvidtippede-, sorttippede og grå revhajer til de store, tre-meter lange tyrehajer. Selvom jeg godt vidste, at jeg ikke burde frygte mit møde med de store hajer, kunne jeg ikke undgå at blive en smule nervøs på sejlturen ud mod Shark Reef. Men da jeg kom under vandoverfladen og begyndte at kunne ane skikkelserne af tyrehajerne, forsvandt min frygt øjeblikkeligt.

På 30-meters dybde mødte mig det mest fantastiske syn af 30 tyrehajer, der svømmede rundt få meter fra mig. Det var et af de mest rolige øjeblikke i mit liv, fyldt med fascination og respekt. Jeg var på mange flere hajdyk efter dette, hvor jeg så op til 40 tyrehajer på en gang og på et dyk var så heldig at se en 4.5 meter lang tigerhaj. Alligevel er det mit første hajdyk, der står klarest for mig. Jeg blev fuldstændig betaget, og opdagede hurtigt, hvor misforståede væsener hajer er. Hajdykket blev derfor en fortsat inspiration til at udbrede viden og være med til sikre beskyttelse af hajerne.

Læs mere om frivilligt arbejde med Projects Abroad her.


Hvad bidrog du til via din indsats?

Jeg var med til at undervise og oplyse den fijianske befolkning om, hvor vigtigt det er, at vi sikrer en sund hajbestand for at havets økosystem fungerer optimalt.

Derudover har jeg bidraget til indsamling af data, som bruges til videre forskning i hajer i forhold til betydningen af at oprette beskyttede revområder og hajernes migrationsmønstre.

Et andet bidrag som jeg er rigtig glad for, at jeg fik muligheden for, var at jeg under projektet skrev to artikler om vores arbejde, som endte med at blive trykt i The Fiji Times. På den måde var jeg med til at sprede projektets budskab til hele Fiji.

Det rigtig fede ved hajbevaringsprojektet på Fiji er netop, at de ansatte er meget åbne overfor de frivilliges idéer og input, og jeg oplevede derfor, at der var rig mulighed for at udfolde sig i forhold til undervisning af de fijianske skoleelever, eller hvis man på anden vis, som for eksempel artikelskrivning kunne bidrage til projektet.


Hvad har dit ophold lært dig?

Jeg udviklede mig helt utroligt meget på de fire måneder. Det at få lov til at arbejde sammen med forskere på projektet gjorde, at jeg lærte virkelig meget om hajer og hvordan hele havets økosystem hænger sammen.
Samtidigt lærte jeg mange forskellige mennesker at kende fra hele verden og i alle aldersgrupper, hvilket har gjort mig mere åben og udadvendt i mødet med nye mennesker.

At få lov at opleve den fijianske kultur på tæt hold, og blive budt velkommen som en del af det fijianske samfund og ikke bare som turist, har givet mig en kulturel indsigt og forståelse, som jeg aldrig havde fået, hvis jeg ikke havde arbejdet som frivillig.

Hvordan har dit syn på naturbevaring ændret sig?

Man hører tit om, at verdenshavene lider under overfiskning og at korallerne bliver bleget på grund af global opvarmning. Men selvom at jeg havde set dokumentarer og billeder af det før jeg tog afsted, var det først da jeg selv oplevede, hvor stor forskel der er på beskyttede revområder og revområder, der udsættes for overfiskning, at konsekvensen gik op for mig. Det var utrolig trist at dykke i områder, hvor der hverken var hajer og sjældent større fisk, når jeg vidste, at revet kunne være sundt og fyldt med liv, som ved det beskyttede Shark Reef. At få lov at stå midt i konsekvenserne af vores globale udvikling og se dem på egen hånd, har givet mig et endnu større engagement i, at være en del af at sikre at udvikling og naturbevaring går hånd i hånd.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here