Home Frivilligt Arbejde Frivillig på amerikansk summer camp

Frivillig på amerikansk summer camp

0
Frivillig på amerikansk summer camp

Færdig med gymnasiet – og derefter 1 år med arbejde, rejser og oplevelser. For mig var det vigtigt, at jeg både fik oplevelser og en opsparing til studieårene. Jeg ville altså ikke bruge alle mine penge på at rejse.

Jeg ville gerne til USA – og jeg fik øje på Camp America. Camp America er en engelsk organisation, som hvert år sender 7000 unge mennesker til USA for at arbejde på amerikanske summer camps. En sommer med sol, sjov, andre unge og aktiviteter med børn passede lige til mig.

CampAmericaUdflugt

Jeg sendte min ansøgning inden jul. Det var nemt, for hjemmesiden er bygget op, så man bliver guidet gennem de forskellige trin i ansøgningsprocessen.

Jeg valgte at sige ja til at være camp counselor på Camp Spring Creek i North Carolina. På campen undervises ordblinde børn, og jeg skulle sammen med 7 andre unge stå for at lave aktiviteter med børnene, når de ikke blev undervist. Vi hjalp også i billedkunst og sløjd. Campen har en pool, så jeg blev uddannet med livreddercertifikat, og en del af mit arbejde foregik ved poolen.

Hvad gjorde sommeren fantastisk og speciel? Børnene! Arbejdet bestod i alt enkelthed i at sørge for, at børnene fik en sommer, de aldrig vil glemme. Børnene var som oftest på campen i 4 uger. Vi boede sammen, spiste sammen og lavede aktiviteter sammen med børnene. Det føltes som at have 30 ekstra små søskende, som man ikke kunne andet end at holde af.

Jeg er stadig et legebarn, og derfor nød jeg at lege med børnene! Af og til fik man en smule mindre søvn, fordi man planlagde en fed aktivitet for børnene i weekenden, og det var det hele værd, når man så børnenes reaktion på en tur til søen for at stå på vandski.

CampAmerica Paintball

Jeg har også besøgt en gammel grotte, hvor jeg har badet i underjordisk sø, løbet Color Run i Asheville, været på overlevelsestur på det nærliggende bjerg, været på gammeldags rulleskøjte diskotek, stået på vandski, riverraftet i en gummiring, og set vandfald og andre ubeskriveligt smukke naturområder. Min personlige favoritaktivitet var trods det at lege Capture the Flag i den nærliggende by. Det bedste ved alle disse oplevelser var, at jeg delte dem med børnene og mine nye venner fra hele verdenen.

Den første sommer var så god, at jeg tog tilbage til campen den følgende sommer, og jeg har fået mange spændende oplevelser i mine to somre på Camp Spring Creek.

Som bonus kan man også rejse rundt i USA. Man får gennem Camp America et arbejdsvisum. Når camp er slut, kan man rejse i USA i 3 måneder. Det første år rejste jeg 3 uger på den amerikanske østkyst, hvor jeg som turist udnyttede de mange muligheder, som USA byder på, og jeg nåede lige at komme hjem inden introduktionsdagene på universitetet!

Summer Camp Spring Creek
Camp America er en ekstrem billig rejseform. Man får løn for arbejdet på campen, og Camp America sørger for flybilletter, rejseforsikring (medical inssurance) og har 24 timers support, mens man er i USA. At rejse og arbejde med Camp America er derfor en ekstrem enkel måde at have en anderledes oplevelse på!

Du kan finde mere information på www.campamerica.co.uk

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here